HP køber Samsungs Printerdivision

HP har den 12. september 2016 offentliggjort, at HP har opkøbt Samsungs Printerdivision.

Hos PrinterGuys ser vi med spænding på, hvad dette i praksis vil betyde, da vi har dyb respekt for Samsungs udviklingsarbejde om at gøre kopimaskiner til et smart værktøj i hverdagen. Og ikke mindst med nogle yderst stabile og nærmest vedligeholdelsesfrie kopimaskiner.

HP er jo ikke ligefrem kendt som de store opfindere af smartere produkter, men måske kan dette opkøb af Samsung være enden på rækken af gennemsnitlige maskiner.

Jeg forstår udmærket godt, hvorfor det giver mening for HP at opkøbe Samsungs Printerdivision. HP har længe savnet en ambitiøs produktudvikling på A3 multifunktionsprintere, og de er i forvejen godt i gang med 3D-printere og meget store produktionmaskiner til trykkerier med deres PageWide teknologi.

Måske vil vi fremover se den mest naturlige udvikling inden for denne teknologi ved at droppe den aldrende Laser-teknologi med inkjet i fremtidens kontormaskiner indenfor A3 segmentet.

Vi ved allerede nu, at Samsung er ved at starte en produktion af helt nye laserbaserede A3 multifunktionsmaskiner op i Kina, der vil blive markedsført som HP kopimaskiner.

Carsten Andersen
OwnerGuy