Her ser du fremtidens printer

Måden, som virksomheder tænker printere og kopimaskiner på, er omsider ved at ændre sig.

I dag køber du din egen printer. Den skal være billig og fylde mindst muligt på dit kontor. Hvad den koster i drift, tænker du ikke ret meget over.

“Den måde at tænke printer på vil snart uddø,” fortæller Carsten Andersen, OwnerGuy i PrinterGuys, der udlejer printere og kopimaskiner.

Allerede nu begynder virksomhederne at stille helt andre krav til deres printer og kopileverandør. Kunderne ønsker ikke længere at tage stilling til alle de parametre, som typisk indgår i en uoverskuelig leasingkontrakt med en printer- og kopiløsning.

Kundernes behov er at kunne printe, som det passer dem. Så må leverandøren tilpasse sine produkter og pris til virksomhedens behov.

“Det lyder simpelt, men sådan virker markedet inden for printere og kopimaskiner bare ikke i dag,” siger Carsten Andersen.

Hvis vi kigger på luftfartsselskaber, så gennemgik de en kæmpe omstilling for 15 år siden. I dag stiller kunderne helt andre krav til deres flyrejser, end de gjorde tidligere. Dengang var kunderne trofaste mod “deres” flyselskab. Der var mad ombord på en flyrejse på to timer. Og to kufferter med i prisen på hver billet. I dag er flyrejsende ligeglade med, hvilket luftfartsselskab de rejser med. Deres krav er den billigst mulige flyrejse med den optimale ankomsttid. Ingen spiser alligevel flymad på rejser under seks timer, så hvorfor betale dyrt for den service? Måske har de ikke engang en kuffert med.

Kunderne vælger det selskab der har den laveste pris, bedste service og mest fleksible produkt.
Derfor har vi gennem de seneste år set, at de flyselskaber, der vinder kampen om kunderne på lang sigt, tilbyder gennemsigtighed i prisen. Her betaler kunden udelukkende for den service, som de ønsker. Selvfølgelig med tilvalg af alle mulige slags. Men billetprisen er skåret skarpt til. Effektiviteten er samtidigt blevet mangedoblet – bl.a. ved at den rejsende selv booker sin billet på selskabets portal. Fordelen for brugeren er, at man selv tilvælger de services, som ønskes. Rejsen er derfor billigst muligt sammensat og tilpasset nøjagtigt til kundens behov.

Overført til kopibranchen betyder det, at hvis kunden skal kunne printe ud på sin kopimaskine i halvandet år, så skal leverandøren kunne tilbyde dette. Men sådan fungerer det bare ikke i dag. Hvorfor skal kunden så bindes op på en femårig aftale og fast aftage et bestemt sideantal hver eneste måned? Hvorfor er kunden tvunget til at have en overdimensioneret produktionsmaskine stående, når de bare skal kunne printe deres ting ud? Det giver ikke mening.

Og hvad vil der så ske med fremtidens printer og kopimaskine?
Vi vil se, at IT-afdelinger vil specificere deres krav til printere og kopimaskiner helt anderledes – hvis de overhovedet får lov til at blande sig sig i anskaffelsen af dem.

I dag vælger IT-afdelingen maskinerne ud fra holdninger til mærker og hastighed. I fremtiden vil det være brugerne selv, der bestiller den maskine, de skal bruge ud fra deres reelle behov for at kunne printe. Brugerne er totalt ligeglade med, om det er en HP, Lexmark eller noget helt tredje.
De skal kunne printe deres ting, og så skal maskinen ellers bare virke. Alt, der ikke direkte har med kundens opgave at gøre, er ikke deres problem. Der er ikke mange bits og bytes i den udmelding, som en IT-afdeling kan påvirke.

Print as a Service bliver den nye standard

Printeren og kopimaskinen er i dag blevet en sekundær ting i en meget større sammenhæng. IT-afdelingens medindflydelse på printere og kopimaskiner bliver ubetydelig, da alle printere og kopimaskiner helt grundliggende virker ens og kan de samme ting. I dag findes der ikke længere nogle tekniske diskussioner, som udelukker den ene producent frem for den anden.

I fremtiden vil kunderne udelukkende stille krav om fleksibilitet, gennemsigtighed og serviceniveau. Intet af dette fokuserer kopibranchen på i dag.

Den kopimaskineleverandør, der vil tilpasse sit produkt til kundens behov, vil vinde kunderne
Derfor er hele tanken om at tilbyde kunderne lange leasingkontrakter et koncept, der hører fortiden til. Ingen kunder har lyst til at binde sig for fem eller syv år i fastlåste kontrakter. Det giver simpelthen ikke mening for andre end kopisælgeren.

Og så er der alle gebyrerne i en leasingaftale: Indexregulering, overvågningsgebyr, fragtgebyr, miljøgebyr, administrationsgebyr og servicegebyr. Og der er sikkert flere endnu. Og de urimelige opsigelsesvarsler: Opsiger kunden ikke rettidigt sin leasingaftale, der i forvejen er ved at udløbe, så fortsætter den alligevel i et år mere! Utroligt, men sandt.

De kopimaskineleverandører, der forstår at tilpasse sine produkter til sine kunder, vil helt sikkert vinde på den lange bane.

Den traditionelle kopisælger er en uddøende race, som vi vil grine af om fem år. Længe leve den frie konkurrence, hvor vi bliver valgt som leverandør baseret på reel rådgivning, fordi vi tilfører kunderne værdi med vores kopimaskiner og printere.

Sådan arbejder vi allerede hos PrinterGuys. Glem leasing – det er smartere at leje.

Se hvordan du lejer en kopimaskine efter dit behov.