nyhed_printerguys-indtager-sverige

PrinterGuys forsyner Sverige med kopimaskiner på fair vilkår

PrinterGuys har indtaget det svenske marked som det første land uden for Danmark.

Virksomheders behov for at kunne leje kopimaskiner på fleksible og gennemskuelige vilkår er store, og det samme er ambitionerne for PrinterGuys. Om fem til syv år har vi kunder i otte lande i Europa.

Det europæiske eventyr er allerede startet. PrinterGuys har nemlig indtaget det svenske marked som det første land uden for Danmark.

”Jeg har selv boet i Sverige i ni år, så det er trygt for mig at starte der, fordi jeg kan tale sproget og kender kulturen. Det er desuden oplagt rent geografisk, og udfordringerne i den svenske kopibranche minder meget om den danske. Derfor er der også et stort behov for vores fair og simple løsning hos de svenske kunder,” siger Carsten Andersen, der er ejer og stifter af PrinterGuys.

Konceptet er præcis det samme i Sverige som i Danmark, hvor kopimaskinerne også bliver leveret fra dag til dag i hele landet og kan opsiges uden varsel.

En kopiaftale der er god og til at forstå
Den første svenske kunde er revisionsfirmaet Ekonomihuset Syd AB, der holder til i Sölvesborg nord for Malmö.

”I Sverige er det ikke nemt at få overblik over, hvad en kopimaskine koster, og man er derfor nødt til først at kontakte et firma og holde timelange møder. Herefter er det stadig ikke sikkert, at man ved, hvad man egentlig får for pengene,” siger Patrik Gustavsson, kontorchef i Ekonomihuset Syd AB.

Han fandt i stedet danske PrinterGuys online, og der gik ikke lang tid før, at kopimaskinen var bestilt hjem til kontoret i Sverige. Det skyldtes ikke mindst den gode og hurtige service:

”Hos PrinterGuys var det helt enkelt og transparent at se præcis, hvad det koster at leje en kopimaskine pr. måned og pr. side. De tilbyder et genialt koncept, som er helt unikt i Sverige. For os har det rigtig stor betydning, at der ikke er nogen bindingstid eller opsigelsesfrist på kopimaskinen. Vi kan levere den tilbage med dags varsel, hvis ikke vi har brug for den længere eller ønsker at skifte til en anden model,” siger Patrik Gustavsson og fortsætter:

”Og så er det meget billigere end at lease. Vi slipper fx for skjulte gebyrer og skal ikke betale for fragt af toner. Det er ikke mindst en kæmpe fordel, at serviceaftalen følger med i prisen, for så kan det faktisk ikke blive bedre.”